Statsmaktens strukturer pm
Statsministeriet er et ministerium for regeringens førelse, herunder ministres udnævnelse og afskedigelse, fordelingen af forretninger mellem ministrene og forfatningsspørgsmål. Ministeriets hovedopgave er at fungere vilket statsministerens sekretariat, dvs. betjene regeringslederen og koordinere regeringens politik. dem politisk betonede opgaver fik i sidste del af tallet stigende betydning inom forhold til ministeriets øvrige fagområde, såsom bl.a. omfatter Færøerne og Grønland, kongehusets og pressens forhold.
Ministeriet består i ljus () af et selvstændigt ministersekretariat samt fagområderne Udenrigsområdet, Indenrigsområdet, Juridisk Afdeling og Administrationsafdelingen. Desuden hører rigsombudsmændene for Færøerne og Grønland under Statsministeriet.
Institutioner beneath Statsministeriet
benævntes regeringschefen konseilspræsident; plats konseilspræsidenten/statsministeren ofte tillige ledare for et af fagministerierne, som da fungerede såsom sekretariat for regeringschefen og for Statsrådet. I blev konseilspræsidiet omdannet til et selvstændigt departement, hvorunder der i tidens løb besitter været henført vidt forskellige sagsområder, fx fredningssager, undergrundssager og tjen
Her er de tre strukturer, en regering kan indrette sig efter
Vil statsministerens magt fortsat vokse? Og bør den det?
De to spørgsmål stiller professor emeritus Tim Knudsen læseren i sit nye værk om danske statsministre. Heri beskriver han også de tre yderpunkter, en regering kan indrette sin struktur efter, og som i høj grad afgør, hvor magten ligger. Traditionelt taler man om magtens tredeling mellem den lovgivende, dømmende og udøvende magt, men her gælder delingen af magten internt i regeringen.
1. Strukturen kan være kollektiv. Måske overraskende for nogle var regeringsledelsen i perioder kollektiv frem til , selvom kongen formelt havde al magt under enevælden. I praksis blev mange beslutninger truffet kollektivt af grupper af embedsmænd. Prisen for denne styreform er dog langsommelighed og indimellem beslutningslammelse.
2. Ministrene kan udstyres med stor selvbestemmelse. Ministrene kan i princippet gøre, som det passer dem, også selv om de derved kommer til at modarbejde hinanden. Denne ministerautonomi prægede de første år med folkestyre efter , og de indbyrdes stridigheder mellem ministrene resulterede i en til tider dysfunktionel regering – stærkt problematisk
Det finns en senare version av kursplanen.
- Kod
- 2SK
- Utbildningsnivå
- Grundnivå
- Huvudområde(n) med fördjupning
- Statskunskap G1N
- Betygsskala
- Väl godkänd (VG), Godkänd (G), Underkänd (U)
- Fastställd av
- Statsvetenskapliga institutionens styrelse, 15 maj
- Ansvarig institution
- Statsvetenskapliga institutionen
Behörighetskrav
Grundläggande behörighet och Samhällskunskap 1b/1a1+1a2 eller Samhällskunskap A (områdesbehörighet A6/6)
Mål
Efter genomgången A-kurs i statskunskap förväntas den studerande kunna översiktligt redogöra för och diskutera:
- den politiska idéhistorien och olika idéers politiska konsekvenser;
- den politiska styrelsen, förvaltningen och den offentliga politikens väsentliga huvuddrag i Sverige och andra länder;
- det politiska deltagandets variationer;
- de politiska problem som präglar utvecklingsländer och nya demokratier;
- den internationella politikens utveckling under talet och EU:s utveckling samt Sveriges roll på den internationella arenan.
Studenten skall aktivt och självständigt delta i seminariediskussioner och genomföra kortare egna p